Denne side vil handle om min fars sidste tid og om hans d�d. Han blev n�sten 95 �r

Min far var den bedste af slagsen. Bedre far kunne jeg ikke have f�et.


Min far levede et �r efter min mor var d�d og i det �r fortalte han mig sin livshistorie
og sluttede helt tilbage til han var en lille kr�llet hvidh�ret dreng. Han havde en god hukommelse, som jeg er s� heldig at have arvet.
Han undrede sig over at hans for�ldre tit tog ham med, n�r de bes�gte nogen. De var 12 b�rn. Tror du jeg har v�ret et vanskeligt barn?
Nej, k�re far Du var simpelthen v�ret den k�reste og mest fredeligste af alle jer unger. Far hed Alfred og svarede fuldt ud til sit navn.
En dag jeg bes�gte ham p� plejehjemmet, spurgte jeg: Hvorfor sidder du her helt alene p� dit v�relse, mens de andre hygger sig i dagligstuen?
Jeg rejser rundt i mine minder, svarede han. Og det har jeg det rigtig godt med. Jeg bes�te min far dagligt, for jeg boede lige over for plejehjemmet.



Om vinteren blev min far meget syg af lungebet�ndelse, og kunne ikke spise eller fl�jte
Han plejede altid at fl�jte og havde gjort det, lige s� l�nge jeg kan huske tilbage.
men nu havde han tabt sig s� meget, at han ikke kunne have sine t�nder i munden.
Han fortalte at han havde haft bes�g af sin familie og min mor. De havde st�et ved fodenden af hans seng og smilet til ham.

S� var jeg klar over, at han ikke ville blive rask. Han var nu s� syg at han ikke kunne sidde op.
Jeg glemmer aldrig da han stirrede intense p� mig og nynnede: Lille Viggo vil du ride ranke 4 gange i tr�k.
Han ventede et svar, men jeg t�nkte: Nu ramler det for ham. Far havde ellers v�ret fuldst�ndig hjernefrisk indtil nu.
N�ste dag var han d�ende. Jeg tog hans h�nd og l�ste salme 23 for ham. Jeg bad Fadervor og takkede ham for hvad han havde v�ret for mig.

Pludselig rejste han sig op i sengen, noget han absolut ikke kunne, strakte sine arme op imod himlen, stirrede og smilede. S� faldt han tilbage i sengen og var d�d.
Min f�rste tanke var: Sikke nogle bl� �jne han har. Da jeg gav ham t�j p�, var hans legeme allerede stift. Han var ikke l�ngere i legemet. Han var blevet hentet.





� �r efter kikkede jeg i sangbogen: De sm� synger, for at finde en sang jeg kunne synge med mine dagplejeb�rn.
Da jeg bladrede i bogen faldt jeg over: Lille viggo. 4. vers l�d s�dan: T�nk p� ham der trofast mange gange
vipped dig p� kn�et op og ned. Verden glemmer mig og mine sange. Mon du glemme vil min k�rlighed?
Da gik det op for mig, at det var dette min far havde spurgt mig om, dagen f�r han d�de.